Hvis du har booket Værestedet: Du modtager en faktura på lejebeløbet i løbet af max en uge. Så snart du har betalt lejen, bliver din booking bekræftet.
Hvis du har booket hele huset: Så snart du har indbetalt et depositum på kr. 600 på reg nr: 7320 konto nr: 0001006670 bliver din reservation bekræftet. Du får dit depositum retur efter arrangementet er afholdt, huset er tjekket, alle fakturaer og evt. rengøring er betalt. HUSK at skrive navn OG lejedato på din indbetaling, så vi kan se hvilket arrangement den vedrører. Faktura på dit lejebeløb bliver fremsendt pr. mail 2-3 uger før dit arrangement. Her får du også koden til vores nøgleboks.
Venligst hav tålmodighed, da vi ikke tjekker vores mail eller konto for betalinger hver dag. Til gengæld kan andre heller ikke booke på dine ønskede dage, fordi vi behandler reservationer i den indkomne rækkefølge.
RENGØRING, LEJE AF DUGE MM: Hvis du ønsker rengøring, så kontakt Bente på tlf 2283 4980. Hun er nemmest at træffe imellem kl. 16 og 18. Bente vil sætte dig forbindelse med en af vores hvide tornadoer. Du skal afregne direkte med din rengøringsperson. 2018 priser er på 150,- pr. time.
Hvis du ønsker at leje duge eller musikanlæg, så er det også igennem Bente. Du vil få en ekstra faktura tilsendt på sagerne efter du har afholdt dit arrangement. Her vil du også blive faktureret evt. ituslået service mv - det sker jo at ting går i stykker, men bare rolig, vi bruger ikke kongeligt porcelæn:-)
Ønskes der flagallé ved huset eller i byen, kan den bestilles og afregnes direkte ved Anders Enggaard, Tlf: 2422 3788.
*Vær opmærksom på, at dit depositum IKKE bliver modregnet i opkrævning på rengøring, duge mv - til gengæld bliver det returneret, så snart alt er afregnet.*
Prisen for leje/vask af duge er kr. 25,- pr. dug - og leje af musikanlæg koster kr. 375,-
Hvis du har spørgsmål vedr. huset, er du velkommen til at skrive en mail til [email protected] eller ringe på 2283 4980 imellem 16 - 18.
FACEBOOK - gå ind og like vores Facebookside. Her kan du se fine fotos, og vi vil elske, hvis du har lyst til at anmelde huset bagefter. Fortæl gerne lidt om dine oplevelser, og smid et par fotos op, hvis du har lyst:-)