Aktivitetshuset er opført i 2003 som et råhus og færdiggjort af frivillig arbejdskraft ydet af borgere i Fjellerup. Huset ejes af Fjellerup Aktivitetsforening. Foreningen er dannet af Husmoderforeningen, Idrætsforeningen, Borgerforeningen og Kræmmerforeningen i Fjellerup. Aktivitetshuset er placeret på Fjellerup Østergårds jord i den østlige ende af Fjellerup. Her ligger det i smukke omgivelser med udsigt til skoven. Huset består af: * En stor sal på 135 m2. Der er god plads til 120 spisende gæster. * En lille sal på 40 m2. * Et mødelokale 70 m2. (Værestedet) * Et stort, moderne udstyret køkken. * Pæne toiletfaciliteter. I den store sals ene ende er der en scene, der kan skydes sammen ved større arrangementer. De mange vinduer gør salen lys og venlig, og da loftet der går i kip, giver det salen et behageligt indeklima. Den lille sal er placeret således, at den kan anvendes uafhængigt af den store sal. Køkkenet er et top-moderne køkken med nye og hurtigarbejdende maskiner. Det gælder således en moderne dampovn, der arbejder ved høje temperaturer og derfor kan færdiggøre retter på kort tid. Køkkenet er indrettet således der er mulighed for mange arbejdspladser. Der er en industriopvaskemaskine, som tager opvasken på få minutter, og der er service til 120 personer. Værestedet på 70 m2 benyttes fortrinsvis af de brugere, der tidlige har været i Værestedet på Fjellerup Skole. Det fungerer både sammen med, og separat fra, det øvrige hus, og har i lokalet et te-køkken, samt adgang til toiletter.